 |
| Som I kan se, er jeg lige midt i hækklipningen, men jeg blev inspireret af Ildkattens indlæg. Nogen kommer fra et hjem med klaver. Jeg kommer fra et hjem med mødding og kompostbunke. Kompostbunke har jeg altid haft, klaveret kom senere. Vi har også en kompostbeholder fra 90-erne. Dengang blev de udleveret gratis af kommunen. Den er kun til køkkenaffald, og den bliver tømt i midt i juli, når der skal plantes nye jordbær. De skal jo have en god madpakke med, der kan holde i 2 år. Der skal selvfølgelig levnes en portion med godt med orm, så bestanden kan opformeres inden vinteren. Kompostorm overlever ikke i naturen, men jeg hælder altid nogen i den store kompostbunke, så de kan arbejde der sommeren over. I en lukket plasticbeholder synes jeg, at fugtighed er et større problem end tørke. Derfor skal der ind i mellem et par pinde i for at give lidt luft og dermed ilt til kompostering. Hvis den får en spand fugtig køkkenaffald om dagen, må den ikke vandes. Dem der tilråder det, er nogle fjols. Jeg har set en beholder hos en nybegynder, hvor komposten var fuldstændig klasket sammen, og det stank af kloak. Hun spurgte, hvordan hun skulle bruge det. Det var lidt svært at få sagt, at jeg syntes, hun skulle smide det ned i bunden af haven og starte forfra. Selvom låget er lukket, er der enkelte gange kommet spyfluer og dermed masser af hvide maddiker i den om sommeren. Snegle kommer der også lidt af, både brune og stribede. Alle købte beholdere har en låge for neden til at tage komposten ud fra. Men det passer ikke til mit temperament. Jeg vælter lige så stille beholderen af og tager komposten med en greb. Der bliver 3-4 trillebøre fulde, og bagefter skal man i bad :-) |
 |
| Plasticbeholdere i haven er en øjenbæ. Derfor plantede jeg hække omkring min komposter for mange år siden. Heldigvis er "hullen" lige præcis stor nok til også at skjule den papircontainer, som vi fik sidste år. |
 |
| Man ser først beholderne, når man er lige ud for dem. Mine første orm fik jeg af naboen. Orm er nødvendige, ellers bliver omsætningen alt for langsom, og tønden bliver hurtigt overfyldt, især når det fryser. Ormerøret brugte jeg kun de første år, det knækkede vist. Vi har haft vores i 15-20 år, og har kun måttet hente nye orm én gang efter en hård vinter. Jeg tror det kostede 50 kr for en spandfuld på genbrugsstationen, og så var der også en portion til naboen. |
 |
| Haveaffald har jeg i bunden af haven. Det
kræver ganske andre dimensioner. Kompostbunker er ingen pryd, så også her er de skjult af hække. Det er herfra der laves kompost til
resten af de 20 bede i køkkenhaven. På et år får jeg nok til at hvert bed på 4 kvadratmeter kan få 2-3 trillebørfulde kompost. Komposten herfra er grovere og mere velduftende end den fra plasticbeholderen. Der er altid ukrudtsfrø i min kompost, derfor kommer den ikke i blomsterhaven. Til blomsterne er komposten fra genbrugsstationen bedre, hvis man altså når at få den hentet |
 |
| Jeg har 2 pladser til kompost, den ene er her, hvor årets
kompost fyldes i. Jeg har fortalt naboerne, at det er overflødigt at starte bilen, for at køre væk med afklip fra hækken. Jeg kommer gerne med trillebøren og henter det. Det har helt sikkert været med til at gøre lerjord til god, ja næsten blød jord i køkkenhaven. Lerjord er, alt efter årstid og nedbør, klæg eller stenhård og revnet. Men det kommer ikke på ét år. Vi startede i 1980, med god hjælp fra mine forældre. |
 |
| Den anden bunke er sidste års kompost, der modner indtil
efteråret, hvor det helst skal graves ned. Da jeg var yngre, skete det, at den ene blev stukket om, når den anden var
tømt. Det når jeg ikke mere, og det går fint endda. I flere år dyrkede jeg halloweengræskar på den hvilende bunke. Men de sidste år har sneglene ædt dem, før jeg fik set mig om. Den første er også ædt i år. |
 | ||
| De sidste blev plantet ud i går, og de har fået halskraver med åben bund på. Gad vide mon det lykkes? |
 |
| Her skal en hvid havebænk være fixpunkt på hovedvejen, men der er ikke plads, før kompostbunken er ryddet. Kompost er fantastisk til jordforbedring, men det dækker ikke alle grøntsagers behov for gødning. Løg kan have problemer med at holde sig om vinteren, hvis de får for meget kvælstof. De får træaske fra min datters pillefyr, det giver den nødvendige kali. Havekalk kan også gøre det. Resten får lidt kunstgødning, når de er i god vækst, 1-2 gange i løbet af sommeren. Kål, porrer og selleri, der har en lang vækstsæson, får mest. Jeg bruger noget til grøntsager, der ikke indeholder så meget kvælstof. Jeg vil tro, jeg bruger 2 kg på en sæson. Det er 1/3 af hvad, der står på posen. |
