16. juni 2013

Nye kartofler


 For første gang i år, fik vi nye kartofler i går


Jeg startede med at grave 4 toppe af de sene Sava kartofler op. De var sat 3 uger før resten, men de var ikke ret store endnu. Hamlet var til gengæld lige, som de skulle være,  kun1½ måned efter de blev sat. Jeg tog også 4 toppe af dem, men så var der også nok til gæster fra Vendsyssel både til frokost og til aften. Mums skulle jeg hilse at sige! Men i stedet for grillvejr fik vi 13 mm regn til aften.


3 kommentarer:

  1. Hamlet er lækker lige nu, men kedelige senere på sæsonen - en fin undskyldning for at smovse løs i dem.

    SvarSlet
  2. Var ude og grave en af mine Agata kartoffelplanter op for en uge siden, da var de for små. Jeg prøver til igen, når de sidste købekartofler er spist.

    SvarSlet
  3. Jeg har 2 bede á 4 m2 Hamlet, og det ene skal ryddes inden 1. august til nye jordbær. Det er min undskyldning for at gå til den.
    Vi har haft dem de sidste 3-4 år, det er de højst ydende tidlige kartofler jeg har set.
    Jeg har ikke opdaget, at de bliver kedelige, men de bliver heller ikke gamle her.
    Sava tager vi først op til efteråret.

    SvarSlet