29. maj 2013

Hortensiabed 14. Før og efter

Ukrudtet har ikke været så venligt at  indstille frodigheden, mens jeg ordnede køkkenhave

Nu har jeg nettet mine yndige lyserøde hortensier, som blomster hvert eneste år i juli, også selvom de er frosset meget ned de sidste vintre. Til gengæld er hækken bagved af kirsebærlaurbær dødsdømt. Den er mere brun end grøn hvert forår. I forkanten er der hvid geranium sanguineum, som er lige på spring til at blomstre.



Skønne gamle tulipaner

Lige nu blomstrer de gamle røde tulipaner fra min barndoms have. Jo mere jeg flytter rundt på dem, des flere får jeg. Det her er mit nye bed med grove selvhjulpne stauder i baghaven. Hosta står lige spring til at dække de visne blade fra alle de forskellige løgplanter, der er i  forgrunden.

Bedet er formet som en 12-13 m lang og 2½ m bred slange med græs på begge sider.
Jeg har tulipanerne lige udenfor mit kontorvindue, og jeg synes de er yndige sammen med alle påskeliljebladene, selvom det bestemt ikke er tilsigtet, at de også står i langt græs og andre "vilde planter". 

Men det kommer de nok altid til. Jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde når at luge kæmpebedet i baghaven, før tulipanerne er visne.

Her de de røde i indkørslen, der skulle have været lige så mange pinseliljerne, men de blomstrer næsten ikke i år. De golde er tegn på, at de trænger til at blive delt, men det må vente til næste år.

Lækkerier i drivhuset


Årets første røde jordbær  drivhuset, trods den lange vinter kun 3 dage senere end sidste år
Jeg lavede potterne klar i efteråret, og satte dem i drivhus i marts.


Nu kommer tomaterne også i vejret. Ser de ikke lidt blå ud, de lyserøde lobelia, jeg købte i  i Bilka for at skjule plantesækkene?

28. maj 2013

Insektnet mod snegle


Jeg har købt insektnet, for at hindre, at larverne løber med mine kål i år. Men de er kommet i brug allerede nu, for at afskære  sneglene fra at at æde nyplantet kål og salat. De er sat op på buer af  3½ mm tyk ståltråd.
Jeg sår forskellig slags salat mellem kartoflerne. Her får de mærkeligt nok fred, det er først når de bliver udplantet, at sneglene går i dem.

Der er flere kål på lager, hvis det går helt galt.

26. maj 2013

Ny spinat og nye rabarber



Årets første balje med spinat dampes og serveres med hvidløg, citron og dejlig nyrøget ørred





Rabarberne er også blevet store
Velbekomme
I går læste jeg på Facebook, at rabarberblade jager myrerne fra hus og hjem, så det skal også forsøges


21. maj 2013

Hortensiabed 10 før og efter

Bedet blev anlagt sidste forår med ca. 10 hvide havehortensiaer og 5-6 hortensia Sargentiana. Det er et bed, der skal kunne tåle stående vand både vinter og sommer, hvis der kommer heftige regnskyl. Det skal camouflere, at ligusterhækken er ved at gå ud. Desuden fik jeg fik en kirsebærkornel og nogle Forsythia til overs, som blev sat helt op ad hækken. Græsset voksede sig meget højt, mens jeg ordnede køkkenhaven.

Så gik jeg i krig

Nu er græsset væk, havehortensiaerne skyder fint. Det er de mest taknemmelige hortensiaer, jeg kender. Sargensianaerne er mere sarte. De skal vist begynde helt forfra, men de plejer at være flittige med rodskud. Hosta, pæoner og dagliljer ses i forkanten. Der er vinterglans i bunden, men det er ikke nemt at se endnu.

20. maj 2013

Frugttræerne blomstrer

Nyd det, så længe det varer   
Ingrid Marie æble fra 1981
Belle de Boskop æble fra 1981
Rød Aroma æble, gave fra 3.b 2010

Grev Molkte pære 1981 Det var egentlig plantet til skygge for barnevognen, men det duede det først til, da vi blev bedsteforældre

Rød Ananas æble 1997

Viktoria blomme 1997 blomstrede for en uge siden 




Sveskeblomme fra 1981

Fersken fra 2007

Herrepære fra 2005






13. maj 2013

Hvem siger, at gult er grimt?

De sidste overlevede engkabbelejer, efter havedammen blev nedlagt

Gule anemoner under pæretræet sammen med ramsløg på spring. Om en måned er det hele dækket af hosta


Min mors gamle bonderose blev plantet i mit nye staudebed sidste efterår, og der er allerede knopper! Tulipanerne er en sidegevinst
Anne Justs have i Hune maj 2007

10. maj 2013

Vemmetofte

Er der nogen der kender navnet på denne tulipanlignende blomst, som vi så på morgenturen?

De gror langs bækken. Heldigvis faldt fotografen ikke i vandet.

De hvide planter i forgrunden savner jeg også navn på. De minder om høje blå klokkeskilla, er bare lidt løsere i det.

9. maj 2013

Foråret nærmer sig sommer

Skønne vibeæg fra min mors have. De bliver større og flottere for hvert år der går. Liljebillerne elsker dem også

Tulipan Spring Green. Sidste år blomstrede de næsten ikke, og blev samlet henne ved husmuren. Det bekommer dem vel, selvom de ikke helt passer til pæreblomsterne.
 

Min farmors blå pudeprimula. Hun havde min barndomshave fra 1896-1956.

Hvid perlehyacint


7. maj 2013

Køkkenhaven

Så er køkkenhaven ved at være klar. Der har ikke været meget tid til at blogge, siden frosten slap jorden i begyndelsen af april. Kun 6 bede blev gravet i efteråret, resten er forårsgravet med en spade og masser af kompost.

De første kartofler blev sat for en måned siden under mistbænke.
Fede nye asparges. De blev plantet sidste år, så vi må holde os i skindet, selvom de er meget fristende.
De første spinatblade er klar til salatskålen
Nu mangler jeg kun de sidste 2 bede
Men først skal der hentes kompost
Børnenes gamle legehus, er en fortrinlig kompostbeholder. Nu er den heldigvis snart tømt for i år.
Blomsterbedene trænger også til en kærlig omgang. Jeg har altså ikke sået græs her!