21. maj 2013

Hortensiabed 10 før og efter

Bedet blev anlagt sidste forår med ca. 10 hvide havehortensiaer og 5-6 hortensia Sargentiana. Det er et bed, der skal kunne tåle stående vand både vinter og sommer, hvis der kommer heftige regnskyl. Det skal camouflere, at ligusterhækken er ved at gå ud. Desuden fik jeg fik en kirsebærkornel og nogle Forsythia til overs, som blev sat helt op ad hækken. Græsset voksede sig meget højt, mens jeg ordnede køkkenhaven.

Så gik jeg i krig

Nu er græsset væk, havehortensiaerne skyder fint. Det er de mest taknemmelige hortensiaer, jeg kender. Sargensianaerne er mere sarte. De skal vist begynde helt forfra, men de plejer at være flittige med rodskud. Hosta, pæoner og dagliljer ses i forkanten. Der er vinterglans i bunden, men det er ikke nemt at se endnu.

3 kommentarer:

  1. Hej Bente.Ja! det pyntede.Hosta er jeg neget glad for og har rigtig mange,Har lige vist en der er fuldt udsprunget i mit nye indlæg.
    God aften Jette

    SvarSlet
  2. Jeg så det godt, og jeg havde også kommenteret flere af dine skønne billeder. Bla. din gammeldags forårsvortemælk, som jeg håber at finde på et plantemarked. Men af en eller anden grund kunne jeg ikke lægge kommentaren ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.Det kan jeg ikke forstå.Der plejer ikke at være noget i vejem med at lægge kommentarer.Prøv igen! knus Jette

      Slet