Velkommen til et lille kik i min blomsterhave

Havelågen er over 30 år, det ser ud til at den holder længere end hækken. Jeg er meget glad for den, og i år er den nymalet. Min far lavede den med fine profiler, som han lærte af sin far. Den giver et lille kik ind til de lyserøde blomster, der dominerer lige nu.

Hortensierne stortrives, når de får en tår vand ind i mellem

New Dawn er en af de roser, der trives hos os. Her klatrer den op ad tørrestativet.

The Fairy er trofast lige indtil frosten kommer

Flittiglise i de små altankasser

Scepter d' Isle, som jeg købte, fordi jeg syntes blomsten var det yndigste, jeg havde set.

De 3 engelske roser fylder ikke så meget, som jeg havde drømt om, så jeg har plantet lidt Fairy-stiklinger foran. De har næsten samme farve.

Bedet har været lidt af et smertensbarn. Men i år ser det ikke så slemt ud. Til venstre er der lavendler, som stortrives. Sidste år plantede jeg krybeklokke i bunden, og i forkanten er der hosta August Moon med hvide blomster i august.

Clematis Jackmanii er en af de trofaste, og det plejer melduggen også at være.

Hvide blomster er jeg meget glad for. Her er det Gentle Shepheard daglilje

Aksfredløs

Jo mere tørt den står, des bedre blomster Yucca

Hortensia Sargentiana blev flyttet sidste år sammen med alle sine søstre. De måtte alle starte helt forfra i foråret. På trods af den manglende højde blomstrer den alligevel. Den blomst er bare haveguf!

De trofaste gamle hvide havehortensiaer i baggrunden sætter jeg mere og mere pris på, som tiden går. De har allerede fået godt fat

Solhat White Swan og perlekurv

de næste år vil jeg gerne have lidt knald på farverne. I en del år var rødt og orange vulgært. Jeg passede ikke ordenligt på min mors gamle knoldbegonier, og har kun to tilbage i krukker. Jeg ville gerne have en hel række. I foråret søgte jeg forgæves efter dem. Gad vide hvor man kan købe dem?

Store dagliljer af ubestemt art, om få dage blomstrer gul solhat foran

Meget gamle rustfarvede bondehavedagliljer, som heldigvis overlevede anti-orange-årene. I forgrunden er der 2 blomster på de helt nye Montbretia Lucifer, som jeg faldt pladask for i Kew Garden for to år siden.

Havefuchsia er nok en trofast gammel bondehaveting, der er kommet frem i lyset

Stedmoderne blomstrer stadig i denne varme sommer.

Dagens høst

Solbærene var modne, og i køkkenhave og  drivhus var der også gode sager at hente 

Busken væltede langt ud over græsplænen

1,3 kg. Lige tilpas til min lyst til at plukke og ordne solbær en lørdag eftermiddag i 26 graders varme.

Årets første ærter, 165 g. Jeg gider ikke bælge ærter, men har dem fordi mit barnebarn elsker at plukke ærter, og han bælger selv

Ærterne står godt i år, men næste år kan nettet godt være ½ m højere, for stilkene knækker, nu hvor det kun er 60 cm højt.

Sukkerærter har vi spist i 14 dage. Her er der 500 g.

Gulerødderne er også fine, og pludselig var der 4 små tykke drueagurker. Drivhus-agurkerne skuffer i år.

Squash er supergode i år, dem har vi fået mange af allerede, og nu begynder tomaterne også at ligne noget.

 

Solbærbusken fik de nederste grene skåret af. Så kommer der lidt lys til de nyplantede hosta August Moon med hvide blomster. det er meningen, de skal danne fortløbende kant og samle rosenbedet med bærbedet. i bunden af bærbedet er der skovjordbær.

Jeg har allerede lovet solbærens rodskud væk. Men det har været så tørt, at der ingen er i år. Nu prøver jeg at stiklingeformere dem.

De får en pose på de første 14 dage og hele tiden vand i skobakken

Derefter kan de stå i min lille planteskole indtil det bliver efterår og plantevejr, til den tid har de forhåbentlig fået rødder.

Muligvis årets eneste vindruer

Jeg kan i hvert fald ikke få øje på flere

I bærbedet er der også brombær, hindbær og ribs

Hindbærene er Autumn Bliss. Hvis de bliver klippet ned i april, giver de store bær uden orm i september. Jeg lod 4 grene stå i år, så er der lidt at spise af, når man kommer forbi lige nu.

Ribsene er også ved at være klar

Hjælp, ligusterhækken går ud

Hvad gør man når man har 60 meter halvdød ligusterhæk ud mod offentlig sti. Hedder det genoplivning eller bobcat og bøgehæk? En årrække med nyplantet hæk er ikke tillokkende. Det prøvede vi for 33 år siden.
Hjælper det at sætte nye stiklinger ind? Kan de tynde skud, der kommer for neden danne en ny hæk? Er der nogen der har erfaring med det?

I forsøg på genoplivning barberede jeg halvdelen af med ørnenæb fra havesiden i april. Det var så meningen at den anden side skulle have samme omgang om 1-2 år. Men rækker min tålmodighed?

De tykke stammer inde midt i hækken et helt eller halvt døde. Det er ikke kun hos os, ligusteren opfører sig sådan. Flere naboer har allerede gravet deres op, og sat plankeværk i skel. 
Det dur ikke her. 60 m plankeværk ville få matriklen til at ligne en rockerborg i 10 år indtil klatreplanterne er vokset op.

Hvad med ukrudtet? Jorden er infiltreret med snerler og padderok for blot at nævne de værste. Kan jeg overkomme at holde det i ave, mens 60 m ny hæk vokser op? 
I årevis klippede vi hæk 2 gange om året, det tog et par dage, og en kæmpe pels blev fjernet hver gang. Ukrudt var der minimalt af. 
Nu er der ikke meget af fjerne, men det tager 14 dage at holde det her misfoster rent, og ligegyldigt hvad jeg gør, er det grimt som arvesynden i år.

Man kunne også plante jordskokker og asparges i stedet for hæk :-)

Ind mod naboen i modsatte side af haven var ligusterhækken også slem. Kun snerlerne gjorde den grøn. Sidste år plantede jeg  havehortensier lige foran den.

De er ikke helt overbevisende endnu, men om 5 år er hortensierne 1 meter brede. Men denne løsning holder ikke ude ved stien, hvor der er brug for en grøn væg.

Men jeg skulle hilse og sige, at hækken er det eneste, jeg kan finde på at klage over i denne pragtfulde sommer. Der kommer snart billeder af både blomster- og køkkenhave.

Hvad mon det er for en storkenæb, jeg så i skoven i dag?

Den er mere lyserød end lilla. Sylvestris er da blå, ikke? Det ligner en Endressi, og først troede jeg, det var et forvildet havefrø, som en hest havde haft under hoven. Men så så jeg den 3 forskellige steder.

. 

Den er højere og større end denne ukrudtsplante, som jeg kalder "vild" storkenæb.

Her er højdeforskellen tydelig, og bladene er også meget forskellige

 Et andet sted stod denne

På nettet fandt jeg denne Geranium Sylvaticim - Skovstorkenæb, som jeg tror det er

Men der var også denne Kærstorkenæb - Geranium palustre