8. juni 2013

Havemarked på Rønbækholm ved Næstved

Denne uge er gået med dejlige fødselsdage, så der har ikke været tid til blog, foto eller noget andet. Mandag inviterede en god kollega  til 70 års-dag og damefrokost. Onsdag holdt vi 60 års-dag for min mand, og torsdag var det min fødselsdag. Men i dag var jeg på Rønbækholm for at se, og se om der var noget fra min ønskeseddel til salg. F.eks. lupiner, pæoner og løjtnantshjerte til det hvide bed. Det var der ikke, men jeg fandt noget andet. Jeg har ikke været der før, men det var en dejlig oplevelse. Det var en blanding af private, der solgte til gode priser, og professionelle, som havde taget mange forskellige fine ting med. Der var så mange fristende ting, at jeg føler mig lidt som en helt, fordi jeg kun kun købte 5 ting.

Geranium sanguineum Max Frei. Lav stenbedsgeranie. 20 kr. På sælgerens billede var blomsten så lyserød, at jeg troede, det var en Dalmaticum. Men på nettet ligner det mere margenta, som den gamle jeg har. Skulle det være tilfældet, er ikke første gang jeg har taget fejl. Jeg troede også Inverness var mere forskellig fra den gamle. Hvor der handles...

En stor hvid astilbe i knop til 25 kr

Næste sted var der 3 stauder for 50 kr. Jeg valgte en høj rød solhat,

og en mindre rød solhat,

og geranium Bressingham. Den er stadig i knop, men fik at vide, at blomsten er lilla. Er der nogen, der kender den?

Den hvide lavendel vandt jeg på entrebilletten

Den røde Flittig Hans fik jeg, fordi jeg kendte de 8 køkkenurter, der var i konkurrencen.

Da jeg kom hjem, opdagede jeg årets første lille skud i min storblomstrede hortensia, jeg troede ellers den skulle have været skiftet ud med . . .
den yndige lyseblå hortensia, som jeg fik i fødselsdagsgave

4 kommentarer:

  1. Det er da imponerende, at du kunne begrænse dit plantekøb så meget ;).
    Det ville jeg vist ikke kunne....selvom jeg snart ikke kan finde plads til nye planter :)

    SvarSlet
  2. Hej Bente.Altid dejligt at gå på plantemarkeder.Og gode køb du fik gjort.
    Og tillykke med alle de fødselsdage.Skal selv i Frederiksberg have i morgen til Mit hjem er mit slot.God weekend Jette

    SvarSlet
  3. Skønne planter du har fået købt :) Ville også have været forbi deroppe, men vi nåede det desværre ikke. God søndag :)

    SvarSlet
  4. Jeg har også været til markedet i Haveselskabets have flere gange, og der er altid dejligt. Ledreborgs var særdeles fint, da vi var der, men det blev kun til én gang pga. flere kilometerlang bilkø.
    Derfor er jeg meget glad for, at at gode markeder spredes ud over hele landet. Det er sjovt, at snakke med alle de amatører, der sælger ud af deres overflod.
    I 10 år har jeg har overvejet at lave en bod med overskud fra min egen have, men jeg er vist ikke rigtig kræmmer. Tænk at skulle slæbe det meste hjem igen. Det tror jeg at mange må.
    Men nu er festerne forbi. Kalorierne skal forbrændes og gulerødderne skal udtyndes.
    God søndag herfra.

    SvarSlet