Hvornår høster man butternutsquash og hokkaido?
Hvor varmt og hvor længe skal de lagres?
Hvad kan man egentlig bruge dem til?
 |
Sidste år købte jeg en butternut, som jeg høstede frø af, og det kom der så nogle planter ud af. Pletterne på bladene er meldug. Det kommer der også altid i drueagurkerne på denne tid af året. |
 |
Jeg har læst, at vintergræskar skal lagres, før de smager godt. Nogle skal lagres til efter jul, men gælder det også Butternut og Hokkaido?
|
 |
Jeg havde et par hokkaido'er sidste år, hvor jeg havde købt frø. Der stod Uchi Kuri på posen, og jeg troede, det var Halloweengræskar. Selvom de sad længe på planterne, blev de ikke store. Jeg fandt så ud af hvad Uchi Kuri var. De var hårde, der var meget skræl, mange kerner og ikke ret meget kød. Det er endnu ikke lykkedes at lave noget af dem, som min mand har haft lyst at sætte tænderne i, og han er ellers ikke kræsen. |
 |
|
Vi har haft en dejlig jordbærsæson, der gav 26 kg gode Senga bær. Her er plantet nye, så næste års høst er sikret. Årets succeshistorie må være resultaterne af mine nyindkøbte insektnet, se lige øverst hvordan rosenkålene snart ikke kan være der mere. 1. oktober må de få frakken af. |
 |
Vi smovser i ferskner for tiden. De har ikke fået meget vand, så de er små i år. |
 |
Sidste år var der kun 30 Ingrid Marie æbler, træet tager revence i år |
 |
Sensommer i det hvide bed |
 |
Det er ikke alverden, jeg har nået hverken i haven eller på bloggen i sommer. Min mor har været syg, og er flyttet på plejehjem. Flytning og oprydning kræver sit. Til gengæld har vi nydt aftenerne her på terrassen i en grad så bunden gik ud af grillstarteren.
|